NemKonto gør det let at udbetale penge fra offentlige
udbetalere til borgere, medarbejdere eller virksomheder. Men de
systemer, I bruger til udbetalinger i jeres institution, skal
først tilmeldes NemKonto-systemet.
Sådan foregår tilmeldingen
I tilmelder jeres system til
NemKonto-systemet ved at udfylde blanketten på de
næste sider. Når I er færdige med at udfylde
blanketten, skal I skrive den ud, underskrive den og uploade
den via kontaktformularen på NemKontos hjemmeside
(kontakt.nemkonto.dk).
Gentag processen, hvis I har flere systemer, der skal
tilmeldes NemKonto. For hvert system skal I udfylde og uploade
en anmodningsblanket.